Sommer på Experimentarium

Del på facebook
  • tirsdag d. 21. juli 2009
  • Events
  • Skrevet af

Hvis du og familien kan lide at lege, eksperimentere og få inspiration med hjem, er Experimentarium lige noget for jer. Her er 4000 m2 at boltre sig på og masser af udfordringer for små og store legebørn.

 

Experimentariums hovedudstilling er et kapitel for sig: Prøv eksempelvis at navigere en supertanker i land, oplev et jordskælv, lav firkantede sæbebobler eller sejl skibe op ad sluserne i ’Børnenes vandpyt’, som er Experimentariums hovedudstilling, der rummer 300 sjove aktiviteter, så du kan roligt afsætte hele dagen til dit besøget.

Her i sommer kan du også opleve tre meget forskellige særudstillinger.

I SPION kan du træne dine (måske skjulte) spionevner, du kan kravle under laserstråler, lytte til de ’talende vægge’ og tage på missioner for det hemmelige politi.
 

Et af Experimentariums bidrag til klimadebatten og det kommende topmøde er udstillingen ENERGI – sol, strøm og spænding, hvor du kan sende brintraketter  til vejrs eller lave finurlige og nørdede ting sammen med piloterne i Forsøgsbaren.
 

Eller oplev den tredje verdens problemer på egen krop i brætspillet "En verden på spil", hvor du selv er levende spillebrik. Et alvorligt emne serveret på en utraditionel, sjov og udfordrende måde.
 

På Experimentarium skal du med andre ord ikke kun kigge, men tværtimod eksperimentere, lege og røre ved det hele. Du får brug for alle dine sanser, og der er nok at tage fat på.

Se mere om Experimentarium her.


Sommer på Experimentarium

Offline
Svar hende
[21/07/09 kl. 10:51]
Radio 100FM skrev:
Hvis du og familien kan lide at lege, eksperimentere og få inspiration med hjem, er Experimentarium lige noget for jer. Her er 4000 m2 at boltre sig på og masser af udfordringer for små og store legebørn.

Læs artiklen:
http://www.radio100fm.dk/artik...