Solen skinner som regel, og palmer og højhuse forenes i Los Angeles.
Storbyen, der ligger i det sydlige Californien, er den største by i Californien, og den næststørste by i USA med et befolkningstal på cirka fire millioner.
Byen dækker det største areal af USA's byer. Der er således plads til fire byer af New York Citys størrelse på det område, som Los Angeles dækker.
Byen blev grundlagt 4. september 1781, og var dengang en del af det dengang spansk-kontrollerede Mexico. Byen blev døbt El Pueblo de Nuestra Señora la Reina de los Angeles del Río de Porciúncula.
I dag hedder byen bare Los Angeles og inviterer både på oplevelser som Hollywood og Universal Studios, det mondæne Beverly Hills og Rodeo Drive samt strandbyerne Santa Monica og Venice Beach.






