Danmark skulle for første gang lede et felthospital i en krigszone. Det har TV2 journalist Rasmus Tantholdt fulgt og tv-serien "Felthospitalet" viser hvordan dagligdagen er på sådanne et hektisk sted.
For første gang i historien har Danmark overtaget ansvaret for et internationalt felthospital i en krigszone, og for første gang nogensinde har et tv-hold fået lov til at komme helt tæt på.
I dokumentarserien "Felthospitalet", der havde premiere på TV 2 tirsdag 2. februar, har TV 2 fulgt de 97 danske læger og sygeplejersker tæt i tre en halv måned, mens de kæmpede for at redde menneskeliv i Afghanistan.
I "Felthospitalet" er seerne med hele vejen, når det danske personale forlader deres familier og daglige arbejde for at drage til verdens brændpunkt nr. ét - Afghanistan. Serien går tæt på de danske læger og sygeplejersker og følger dem i efteråret 2009 under deres fælles mission på en af verdens mest intensive skadestuer i Camp Bastion i Helmand-provinsen. Undervejs oplever vi personalets glæde, sorg og håb i mødet med de mennesker, hvis liv de gør alt for at redde.
Fredag morgen gæstede redaktør Rasmus Tantholdt og lægen Anja Morgenhyrderne for at fortælle om de meget spændende, udfordrende og farlige oplevelser fra deres tur i Afghanistan.
Hør eller genhør hele interviewet med Rasmus og Anja her - http://radio100fm.dk/lydklip/gaester-i-studiet-hos-morgenhyrderne.13.html




