Handlingen foregår i 60’ernes England i forstad til London. Her følger vi den intelligente 16-årige Jenny (Carey Mulligan), som går på pigeskole og forbereder sig til at komme på Oxford Universitetet, hvor hun vil studere engelsk litteratur.



En regnvejrsdag møder Jenny ’playboyen’ David(Peter Sarsgaard), og lige pludselig tager hendes liv en hel anden drejning. Jenny bliver introduceret for og forblændet af ’livet i overhalingsbanen’ med dyre restauranter, jazzklubber, rejse til Paris, dyrt modetøj, osv., og snart hænger fremtiden som studerende på Oxford Universitetet i en tynd tråd.

Lad mig igen pointere, at jeg havde mine skepsis inden filmens start. Jeg synes filmen lød lige lovlig gennemskuelig… og den byder da heller ikke på de store ’svingærinder’. Alligevel følte jeg mig godt underholdt, skuespillet fungerede rigtig godt og der var en del små diskrete grin indlagt.

Tidsperioden tilfører virkelig filmen et kæmpe plus, og det er gennemført flot. Det er fantastisk at blive ført tilbage til de tidlige 60’ere, og selvfølgelig bliver jeg betaget af de fine feminine kjoler, håret og makeuppen.

 
Når det så er sagt, så er historien rimelig nem at gætte. Jeg undrede mig over, hvor let det er for David at manipulere med både Jenny og ikke mindst hendes forældre. Et er teenageren Jenny, der lige pludselig bliver forblændet af den spændende og glamourøse verden til forskel fra hendes begivenhedsløse skolehverdag. Men at Jennys forældre synes det er ok, at en ca. 30-årig mand bejler til deres 16-årige datter, er altså lidt svær at fatte. Måske det var tiderne dengang?

 
Hvis man er til flot og til tider underspillet skuespil samt de tidlige 60’ere, så kan jeg varmt anbefale filmen.

 

4 ud af 6 stjerner.